Velkommen til 
      Mounted Games Association Danmak
  • Forside
  • Organisation
    • Bestyrelse>
      • Dokumenter
      • Vision
        • Bliv Medlem
          • Trænere i MGA-DK>
            • Bliv træner
          • Om mounted games
            • Historie
              • Film
                • Regler>
                  • Galleri
                    • Agility Aces
                      • Association Race
                        • Bang a Balloon
                          • Bottle Shuttle
                            • Carton Race
                              • Flag Fliers
                                • Founders race
                                  • Four Flag
                                    • Hilo
                                      • Hug a Mug
                                        • Hula Hoop
                                          • Jousting
                                            • Litter lifters
                                              • Mug Shuffle
                                                • Pony Express
                                                  • Pony Pairs
                                                    • Socks and Buckets
                                                      • Speed Weavers (slalom)
                                                        • Sword Lancers
                                                          • Tool Box Scramble
                                                            • Two flag
                                                              • Windsor Castle
                                                              • Udstyr
                                                              • Stævne Info
                                                                • Propositioner
                                                                  • Resultater>
                                                                    • Champions
                                                                    • Kalender
                                                                      • Landsholdsrytter 2012
                                                                      • Sponsor
                                                                      • VM 2011
                                                                      • Kontakt
                                                                        • Links

                                                                        Historien om Mounted Games i Danmark

                                                                        I sommeren 2002 var et rideskolehold fra Værløse rideskole til Landsfinalerne i ponygames. Pigerne og deres træner var så heldige at vinde og som en ekstra belønning skulle de også til Tyskland og deltage i det de troede var en ponygames konkurrence i Hamburg.

                                                                        Pigerne, forældre, ridelærer og ejer af rideskolen planlagde turen nøje og glædede sig til at vise deres store talent i Tyskland. Det hele kom dog til at foregå langt anderledes end ventet.

                                                                        Da de kom frem opdagede de at banen var meget lang, ponyerne var meget hurtige og rytterne var ligesom meget let til bens og sprang af og på deres ponyer i fuld fart. De havde ikke lange ridestøvler på og ingen hvide bukser. Det hele var i det hele taget alt andet end forventet. Regnen stod ned og efter 4 dage i Tyskland kunne de alle køre hjem med et kæmpe nederlag, for pigernes ponygames evner stod bare ikke rigtigt mål med de tyske, svenske og norske rytteres mounted games.

                                                                        For nogle betød dette nederlag at de mistede lysten, men for andre var interessen og nye bekendtskaber vakt. Gennem de nye venskaber i Norge, Sverige og Tyskland fik pigerne og deres træner også at vide at mounted games var en international sport som blev dyrket rundt om i hele verdenen. Og dette blev starten på et dansk medlemskab i IMGA, som er det internationale mounted games forbund.

                                                                        Igennem de næste år blev der oprettet bestyrelse i Danmark, pigerne der før red på rideskoleponyer fik egne ponyer og pludselig blev udenlandsstævner og kurser en del af rytternes udvikling. Foreningen voksede støt og roligt, og rytterne tog til stævner for at lære og modtog bunker af smæk, da hård konkurrence var eneste vej frem for den ultimative udvikling.

                                                                        Danske stævner begyndte også at blive en realitet, da antallet af ryttere voksede nok til der var basis for konkurrencer. Især til Norge  og Sverige blev der knyttet nære bånd og vores nabolande hjalp os på alle tænkelige måder.

                                                                        Som MGA-DK voksede blev der også dannet en juniorafdeling, igen var det næsten som at starte på ny, men juniorne havde mulighed for at se de ældre ryttere over skulderen, og derfor udviklede de nye unge ryttere sig meget hurtigt, så pludseligt blev det også en realitet at vi kunne danne en U14 afdeling, denne aldersgruppe er i rivende udvikling, og MGA-DK gør meget for at beskytte denne aldersgruppe og lægge vægt på udvikling og sammenhold omkring disse ryttere, da de er fremtiden for junior og seniorgruppen.

                                                                        I dag er MGA-DK en stærk organisation, bestyrelsen er professionel og tager hånd om medlemmer og sporten. Der afholdes kurser for medlemmerne og der planlægges aktiviteter for både almindelige medlemmer og landsholdsryttere. I 2011 var vi mellem de 8 bedste lande i verden og udviklingen fortsætter forhåbentligt. 

                                                                        Create a free website with Weebly