Run and rideRides kun ved individuelle og parkonkurrencer.
Par: På banen står der fem pæle, som skulle man ride slalom. Begge ryttere befinder sig bag 10 meter-linien før start. Rytter 1 står på jorden ved siden af sin pony. Rytter 2 sidder på sin pony. Når dommeren hæver flaget, går rytter 1 over 10 meter-linien og frem til startlinien. Når flaget falder, løber han eller hun hele vejen op omkring den femte pæl, vender og springer op på sin pony, så han eller hun kan ride tilbage til start. Når rytter 1 er ovre startlinien med alle fire ben på ponyen, kan rytter 2 ride afsted. Han eller hun rider hele vejen op mod den femte pæl, hopper af sin pony, vender om pælen og løber hjem i mål. Rytterene skal holde i tøjlen på deres ponyer, når de løber, og må ikke tage fat i man, sadel eller andet, så de bliver trukket med af ponyen. Til gengæld må rytterne selv bestemme hvor på banen de hopper af og på, så længe det er på den rigtige side af pælen. Hvis den femte pæl vælter, skal rytteren rette den. De andre pæle, er ikke en del af udstyret. Individuelt: Banen står ligesom ved parkonkurrencer, og konceptet er det samme, når disciplinen udføres individuelt. Rytteren starter på jorden, løber op og rider hjem. |